top of page
juliepetersen20

Kalorier bananer. Ja du må gerne spise bananer, de giver en god mæthed.

Opdateret: 12. feb.


Jeg bliver ofte spurgt, må man gerne spise bananer, de indeholder jo mange kalorier. Men mange kalorier i forhold til hvad? Jeg synes en banen er et rigtig godt valg om eftermiddagen når klokken er 16.00, og du er sulten og der alligevel er nogle timer til aftensmad. Du er måske på vej hjem fra arbejde, og energien mangler og sulten melder sig. Så er det helt fint at tage en banen, måske er alternativet et mindre godt valg, som fx mysli barer eller endnu mindre sundt valg.


Hvad er næringsindholdet i 100 g banen?

Ser vi på næringsindholdet i en banan indeholder 100 g banan 93 kcal, det er primært kulhydrater. Der er fx 1,6 g kostfibre pr 100 g, og ser vi på energifordelingen er der 4,7 E% protein, og 1,9 E% fra fedt og 93,4 E% fra kulhydrat i en banan. En banan indeholder dermed 21 g kulhydrat pr 100 g. En banan indeholder meget kalium, som er et vigtigt mineral for hjertekar funktionen.

Hvad indeholder 1 banan?

En banen vejer typisk 120 g, det vil sige at en banan indeholder typisk 112 kcal, og har et kulhydratindhold på 25 g kulhydrat i 1 banan. 1,3 g protein 0,2 g fedt i en banan. Derfor er der ikke mange proteiner og fedt som også er med til at give en god mæthed. Derfor vil det allerbedste være at spise bananen sammen med noget protein og fedt, det kunne fx være skyr og mandler. Så vil du få protein fra skyr og fedt fra mandlerne. Ta fx 100 g skyr + 1 banan (120 g) + 10 g mandler, så vil du få et mellemmåltid på 243 kcal, og du vil få 14,4 g protein 3,2 g kostfibre og 5,4 g fedt. Det vil være et mættende mellemmåltid. Hvis du ikke har tid til at lave et mellemmåltid med skyr, er det meget bedre at spiste en banan end en kiks, myslibarer eller hvad du plejer at spist på vej hjem fra arbejde. Jeg har her lavet nogle proteinrige morgenmadsforslag med næsten 30 g protein i hver. Det giver dig en god mæthed fra morgenen.


Bliver man mæt af en banan?

Ja en banan er mættende i forhold til det lave kalorie indhold, men det er altid godt at spise sammen med noget andet. Det er fx et nemt eftermiddagsmåltid at spise en banan med et stk knækbrød eller rugbrød med højt fiberindhold. Det er både sundt, giver en god mæthed og er godt for fordøjelsen, da knækbrød og rugbrød indeholder mange kostfibre fra fx rugmel.

Når du spiser noget protein sammen med, får du en god kombination af kostfibre fra rugbrødet eller knækbrødet og protein fx fra skyr sammen med. Jeg tænker altid i sammensatte måltider, hvordan mætheden kommer når man både har protein og kostfibrene i et måltid.

Jeg vil til enhver tid anbefale en banan som et mellemmåltid frem for ultraforarbejdede fødevarer som ofte også kan indeholde sukker. Men vigtigst af alt er at få et mellemmåltid om eftermiddagen, hvis man er sulten om eftermiddagen. Jeg ved at rigtig mange af mine deltagere prøver at undgå at spise noget om eftermiddagen for at spare nogle kalorier, men det resulterer ofte i at de enten ikke kan modstå sulten og kommer til at småspise om eftermiddagen inden aftensmaden eller er blevet så sulten til aftensmaden, at de spiser 2 portioner for at blive mæt. Derfor vil jeg hellere anbefale et sundt og mættende mellemmåltid om eftermiddagen enten inden man kører fra arbejdet, eller lige når man kommer hjem fra arbejdet.


Banan som snack om aftenen.

En banan er også et godt valg som en snack om aftenen, særligt hvis man er vandt til at spise et knap så sundt måltid fx slik eller chokolade, vil det være godt at vælge en banan eller et andet stk frugt om aftenen. Hvis du plejer at spise usundt om aftenen handler det ofte om vaner der skal ændres. Alle vaner er startet på et tidspunkt hvor det gav god mening, men måske gavner vanen dig ikke mere og derfor er det måske tid til at få ændret vaner. Vi ved at det bedste måde at ændre vaner på, er ved at erstatte den gamle vane af en ny bedre vane, som nu gavner dig mere. Måske opstod vanen med at spise chokolade dengang du havde små børn om havde brug for ekstra energi for at holde dig vågen om aftenen, når du lige skulle have ordnet en masse inden du skulle i seng. Men nu er det måske tid til at ændre vaner og få skabt nogle nye vaner, som ikke indeholder lige så mange kalorier.



Kalorier banan

Hvem er jeg.

Jeg hedder Julie Petersen, jeg er klinisk diætist, ernæringsekspert og hjælper mine deltager med kostvejledning og livsstilsændringer som passer til deres hverdag. For mig er det vigtigt at finde nogle nye sunde ændringer som passer ind i mine deltagers dagligdag, fordi så er det også nemmere at få det gjort og holde fast på lang sigt. Jeg hjælper mine deltagere med at finde nye sundere alternativer som kan erstatte de gamle vaner, uden det skal blive surt, for i virkeligheden ønsker jeg at hjælpe med at finde en måde mine deltagere kan holde ud at leve med også resten af livet. En slankekur man kan holde til at være på i 2-3 uger eller måske måneder kan være yderst effektivt, men hvis man bagefter går tilbage til ens gamle vaner, så ryger kiloene på igen efterfølgende. Derfor skal det vare nye holdbare vaner. Jeg plejer altid at sige at hos mig er der inden pulver, piller eller mirakelkure, men helt almindelig sundt mad, som kan købes i dit lokale supermarked. Jeg anbefaler at finde tilbage til uforarbejdet fødevarer i stedet for en masse præfabrikeret mad, som bare skal åbnes fra plastik emballagen, og hellere finde tilbage til sunde råvarer.

Sundhedsforsikringer

Har du en sundhedsforsikring, måske gennem dit arbejde? Jeg samarbejder med sundhedsforsikringerne, og mange sundhedsforsikringer tilbyder forløb hos en autoriseret klinisk diætist, hvis man har et BMI over 30. Jeg er også behandler gennem sygeforsikringen Danmark, hvor du får tilskud til klinisk diætist.



664 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page